Aktuelt

Driftsoperatører

D. 08 februar 2021

Ved Fjernvarme Horsens

Brænder du for top moderne teknologi indenfor fjernvarme? Kan du se dig selv i en central rolle i forsyningskæden ved at overvåge og betjene produktions- og distributionsanlæg, der omfatter et af landets største overskudsvarmeanlæg med el-drevne varmepumper, flisfyret varmeværk, affaldsfyret kraftvarmeværk, gasturbine, gaskedler, men også store varmekilder som endnu ikke er i drift. 

Har du samtidig lyst til at blive en del af et velfungerende team, og motiveres du af en stor grad af kvalitet, udvikling og faglige udfordringer, så har vi jobbet til dig. 

Om jobbet

Du vil være en central rolle i forsyningskæden fra produktion af varme og El, til distribution af varme i fjernvarmenettet. Sammen med dine kollegaer betjener og driver du Fjernvarme Horsens produktionsanlæg, og distributionsanlæg. 

Dine primære opgaver vil være

  • Vores centrale kontrolrum er døgnbemandet. Herfra, overvåger, betjener og driver du hele Fjernvarme Horsens produktions- samt distributionsanlæg. 
  • Du deltager i planlægning af næste døgns produktion, herefter sikre at planen følges.
  • Du runderer på vores forskellige lokationer.
  • Du ser optimeringspotentialer og bringer disse frem i lyset. 
  • Du er med til at sikre, at produktionen altid foregår bedst og billigst, samt sikring af forsyningssikkerheden. 
  • Sikrer, at alt arbejde sker i overensstemmelse med vores gældende standarder. § Deltage i vedligeholdelsesarbejde, samt optimeringsprojekter.  

Fjernvarme Horsens centrale kontrolrum er altid bemandet. Du vil som driftsoperatør indgå i døgnbemandingen af kontrolrummet og vil derfor arbejde i 3-holdsskift.  

Om dig

Du er uddannet maskinmester og har nogle års praktisk erfaring. Du kan også være nyuddannet maskinmester med en håndværksmæssig baggrund, hvor du nogle år har arbejdet som svend.  Lysten til at udvikle dig fagligt, samt menneskeligt i et moderne forsyningsselskab i stor udvikling, er også vigtigt.

 

Som person er du handlekraftig, og har gennemslagskraft med respekt for andres værdier. Et godt humør med smittende engagement vil også passe fint ind i vores kultur. Derudover forventes det at du:

  • Trives med at arbejde selvstændigt, men også i teams.
  • Arbejder struktureret, og er indstillet på at yde en ekstra indsats, når der er behov 
  • Har flair for IT, herunder gerne produktions-IT  

Vi tilbyder dig

  • Et dynamisk og uformelt miljø, med ”højt til loftet”, hvor vi er gode til at hjælpe hinanden.
  • Et miljø som er forandringsparat, med kollegaer som løbende har fokus på optimering af vores anlæg, og som er åben overfor nye input og ideer fra dig.
  • Et faglig spændende og udfordrende job med mange forskelligartede opgaver, hvor du i høj grad får mulighed for at præge din hverdag og træffe beslutninger sammen med dine kolleger.
  • Attraktive trygge ansættelsesforhold med grundig sidemandsoplæring, og gode muligheder for efteruddannelse. 

Rekrutteringsprocessen varetages af firmaet PT Group. Har du spørgsmål til jobbet eller processen, er du velkommen til at kontakte Anders Bech på 29 29 28 27.   

Stillingen ønskes besat nu, men vi venter gerne på den rette.  Send din ansøgning til ab@willcan.dk mærket ”Driftsoperatører” og vedlæg dit CV. Alle henvendelser behandles fortroligt.  

Fjernvarme Horsens A/S har et kraftigt stigende forsyningsområde som i dag forsyner mere end 15.000 boliger og industriejendomme. I 2023 forsynes mere end 20.000 boliger og industri ejendomme. Produktionen som også udbygges - sker på henholdsvis affald, el, biomasse, overskudsvarme fra industrien samt naturgas.   

< Tilbage til oversigt

bubble