Om Willcan

Tankerne bag Willcan

Vores motto! "Fra at ville - til at kunne", betyder at hvis du vil udvikle dig, så kan vi træne dig til at kunne det.

Vores grundholdning til personlig udvikling er at ny læring skal trænes, trænes og atter trænes, for at det bliver en del af den daglige adfærd. Vores kurser indeholder derfor alle et meget stort element af praktisk træning. For meget teori og flotte modeller er ikke til gavn for kursisten, men måske mere for kursuslederen, og er derfor ikke at finde hos Willcan.

Alt for mange kursister er ofte lige efter et kursus meget begejstrede, men efter en periode kan de have svært ved at definere, hvad det konkrete kursus reelt har tilført dem af læring. Det betyder spildt tid, energi og penge.

Hos Willcan er vores motto "Fra at ville til at kunne". Det betyder, at vi har meget fokus på at "mandsopdække" kursisten efter kursets afslutning. Et kursus indeholder derfor typsik en foranalyse og en efteranalyse (en eksamen). Efteranalysen foretages typisk 1/2 år efter kursets er afslutning, herved har vi mulighed for at dokumentere, at udviklingen har fundet sted hos den enkelte kursist. Vi lægger med andre ord frivilligt "hovedet på blokken". Herudover har vi også gode erfaringer med at arrangere løbende opfølgningsserancer for kursisterne hjemme i virksomheden, for derved at sikre, at træningen også bliver brugt i praksis.

Det meste af træningstiden har vi fokus på måden kursisten bruger de tillærte værktøjer på, dvs. kursistens adfærd. Teknisk er der forholdsvis simpelt at lære "salgstrappen", "ledelsemodeller", "konflikthåndtering" etc. Men måden, d.v.s. adfærden, værktøjerne bruges på har langt den største effekt i den praktiske brug. Derfor er der meget fokus på adfærdstræningen i alle vores kurser.

Vores grundholdning til læring kan udtrykkes i modellen:

Mål => Adfærd => Resultat: Vi påstår her at det resultat du opnår i forhold til de mål du løbene sætter dig, er meget afhængig af din adfærd. Hvis du styrker din adfærd, styrker du også dine resultater, og i Willcan er der netop meget fokus på at styrke din din adfærd.

Hvad kendetegner Willcan

Vores kurser er baseret på simple solide teorier. I undervisningen lægges vægt på praktisk indlæring - i vid udstrækning med direkte tilbagemeldinger. Tonen er uformel, og feed back skal aldrig opfattes som personlig kritik, men anvisning af en vej til at komme videre. Og kursisterne kommer videre på Willcan´s kurser.

Vores vigtigste resource er vores trænere. Ligesom den dygtige underviser på de forskellige lærereanstalter har stor indflydelse på elevernes motivation og dermed indlæring, så har den dygtige træner også stor indflydelse på hvor meget kursisten får med hjem fra kurset. Alle vore trænere er håndplukkede og har det til fælles, at de er ildsjæle, som brænder for at se en markant udvikling hos kursisten. De har alle højt udviklede empatiske evner og giver direkte, ærlige og kontante tilbagemeldinger til kursisten.

bubblemedia